
Det tyder ikke meget på at I vil se billeder af vores entrée, men nu var billederne taget, så nu får I dem alligevel. Her er døren, som jeg malede hvid da vi flyttede ind. Vi går i øjeblikket og venter på en plade som skal sætte for brevsprækken. Både fordi det trækker, men også fordi at den ikke bliver brugt mere.

Vores skoskab har vi købt af min veninde, som havde købt det i ILVA. Jeg er super glad for det, så er skoene væk, og samtidig er skabet smukt i sig selv. De to runde lysestager er købt i IKEA for et par år siden.

En lille ekstra hylde i entréen med nips på. De to små Holmegaard vaser fik jeg til 50 kr. stk. i Bahne. De små biller i akryl er købt i Tiger til (sjovt nok) 10 kr. stk. Sølv figureren fik jeg til min svendeprøve, som er Bossen fra De 10 Typer.